Ideer til festlige og underholdende indslag til fødselsdagsfesten
Skal du selv eller en af dine nærmeste fejre fødselsdag med et brag af en fødselsdagsfest? Så er du kommet til det rigtige sted! Her på siden giver vi nemlig gæster såvel som fødselarer gode idéer til festlige og underholdende indslag, som egner sig utroligt godt til fødselsdagsfester.
God underholdning skaber stemning og højt og humør, uanset hvor mange år fødselaren fylder! Så hvad end du fylder fyrre eller din bedste ven lige er fyldt tyve, er der mere end god grund til at arrangere et festligt indslag til fødselsdagsfesten.
Skriv en festsang eller tale til fødselaren
Taler behøver bestemt ikke at være kedelige og langtrukne – tværtimod! Taler og ikke mindst festsange kan faktisk være utroligt underholdende eller rørende, hvis de er skrevet godt.
Har du noget på hjerte – og måske smag for rim og rytme – er det derfor oplagt, at du skriver en tale eller sang til fødselaren. Du kan evt. spørge en eller flere i omgangskredsen, om de vil være med til at skrive og fremføre mesterværket.
Vælger du at skrive en festsang, er det vigtigt, at du vælger en melodi, som alle kender. Ellers ender du med at synge helt alene på dagen.
Har du svært ved at få dine tanker ned på papir, kan du få hjælp af en professionel tale- og sangskriver. På den måde er du sikker på at undgå de pinlige klichéer og dårlige rim.
Ryst gæsterne sammen med en sjov selskabsleg
En god selskabsleg kan gøre underværker, hvis det er første gang, at flere af dine gæster møder hinanden.
Du kan nemlig være sikker på, at tante Majbrit og din nye kæreste hurtigt vil lære hinanden bedre at kende, når de duellerer mod hinanden i Gæt og grimasser eller Hvem er jeg?
Har du inviteret til fødselsdagsfest i haven, kan du også organisere en stafet med æggeløb, forhindringsbaner og skyd på mål-udfordringer. Du kan selv vælge, om du vil blande holdene på tværs af familie, venner og generationer, eller om du foretrækker, at det skal være de unge mod de gamle eller familien mod vennerne.
Har du et par gode selskabslege i ærmet, kan du være sikker på, at du får et brag af en fødselsdagsfest.
Gør din fødselsdagsfest til noget helt særligt med live musik
Skal der være fest, så lad der være fest! Så hvis det er din egen fødselsdag, hvorfor så ikke hyre det lokale band fra byen til at spille ved din fest? Du kan også spørge nogle af dine musikalske venner, om de ikke vil stå for et par musikalske indslag i løbet af aftenen.
Med lidt lækker musik i højtalerne vil dine gæster helt sikkert kridte danseskoene og vise deres bedste moves til langt ud på natten.