Piratfest

Piratfest og sørøverfest. Uanset hvad dine børn kalder det, er en fest med sørøvere og pirater altid et klassisk hit, når der skal holdes børnefødselsdag. Pirater og sørøvere er nemlig både sjove, seje og en smule farlige.

Samtidig er det nemt at arrangere lege til en piratfest og at pynte op i ægte sørøverstemning. Det er også let at klæde sig ud som pirat eller sørøver og finde pynt til piratfødselsdagen. Det gør denne type temafest for børn til en af de mest populære.

Her får du ideer til en pirat fødselsdag, så du kan holde den perfekte sørøverfest for børnene i dit barns børnehave eller for klassen.

Pynt til piratfest

Et godt sted at starte, når du skal arrangere en piratfødselsdag, er at skaffe piratpynt. Allerede et veldækket bord og en pyntet stue er nemlig med til at sætte stemningen til en pirat temafest fra start.

Fordi piratfester er så populære, er der masser af muligheder for at finde sørøverpynt i alle afskygninger. Der findes derfor både paptallerkener og krus med sørøvere og servietter og flag med pirater. Du kan også finde skattekister og skattekort, balloner og guldmønter til at pynte lokalet op med.

Der er desuden piratpynt til både de små med Disney’s Jake og Piraterne og andre søde sørøverfigurer – og mere farligt sørøverpynt med dødningehoveder og skarpe piratsværd. Du kan også finde pynt til piratfester for piger i pink, lilla og sort.

Find pynt til piratfesten online lige her.

Udklædning til piratfest

Når du arrangerer en piratfest for børn, gør du både de små og deres forældre en tjeneste ved at gøre udklædningen frivillig. Dermed pålægger du ikke de andre familier besvær eller omkostninger ved at møde op til piratfødselsdagen.

Du kan samtidig sikre, at alle børn kan lege sørøvere og pirater ved at placere en øjenklap ved alle bordpladser. En piratklap koster kun få kroner og vil med garanti vække glæde hos alle festdeltagerne. Du kan finde billige øjenklapper her. Du kan også finde sæt med pirathat og en øjenklap, hvis stemningen til dit barns piratfest skal være endnu mere gennemført.

Fødselaren skal dog naturligvis være sørøverfestens kaptajn, og et kostume til dét kan du finde her. Der er også sørøverudklædning til voksne, hvis du som far eller mor vil gå all in til dit barns pirat fødselsdag.

Lege og aktiviteter til en pirat fødselsdag

En oplagt aktivitet til en pirat fødselsdag er en skattejagt – med både skattekiste og sørøverkort. Skatten kan være spiselige guldmønter eller piratslikposer. Begge dele kan du finde her.

Der er masser af idéer til skattejagter online for både små og store sørøvere, så sværhedsgraden er tilpasset børnenes alder. Er børnene små, har sørøverkaptajnen måske kidnappet alle fødselarens bamser, som nu skal findes rundt omkring i huset eller haven. Er deltagerne til jeres sørøver fest ældre, kan en skattejagt med forskellige opgaver, der skal løses, i stedet være en idé.

I kan også gå planken ud, lave fægtekonkurrencer eller skabe et kreativt værksted, hvor børnene selv skal lave en skumsabel af gamle liggeunderlag eller bygge et sørøverskib af papkasser.

Mad til piratfest

Med de mange muligheder for pynt til piratfesten som findes online, kan alt mad blive til sørøvermad. Du kan for eksempel sætte piratflag i pølsehornene eller bage cupcakes i muffinsforme med pirater på. Du kan også finde isbægere med sørøvere eller kagepynt med pirater.

Vil du gerne gøre barnets pirat fødselsdag endnu mere gennemført, kan du også tænke ekstra kreativt.

Hvad med kanonkugle-frikadeller? Eller farlige piratspyd med frugt og grøntsager? Du kan også servere beskøjter i form af små pandekager – eller bage piratsmåkager ved hjælp af kageudstikkere, som disse.

Nuggets kan fungere som guldklumper til jeres pirat tema fest. Kyllingelårene kan blive til papegøjelår, ligesom æg bliver til papegøjeæg. Sørøvere sejler desuden ofte i Sydhavet, hvor kokosnødder, ananas og bananer gror.

Pirater drikker desuden ofte rom og vin, og ved at servere vand eller saftevand af rengjorte vinflasker, kan du gøre stemningen til jeres pirat fødselsdag endnu mere autentisk.