Få Apple AirPods til 0,-, når du bestiller Fri tale med 500 GB data hos Oister.
Se tilbud her!

Populære temaer

Nogle temaer er mere populære end andre. Vil du være sikker på at vælge et festtema, som imponerer dine gæster og gør planlægning nem for dig, kan du gå på opdagelse i vores kategori med de mest populære temaer.

Her har vi nemlig samlet alle de festtemaer, som er mest brugt. Det betyder også, at de er fyldt med velafprøvede idéer og forslag til både festens opbygning og de enkelte festelementer generelt. Lige fra kostumer og menu til musikvalg og pynt.

De mest populære temaer

Der findes nogle ægte klassikere, når det kommer til festtemaer. Temaer som går igen år efter år og fest efter fest. Det drejer sig især om følgende:

Oktoberfest

De fleste ved, at en ægte oktoberfest indeholder kæmpe fadøl, lederhosen, nedringede kjoler og grillede tyske pølser. Den traditionelle oktoberfest finder sted i München, men festens rammer kan fint hentes hjem til de danske himmelstrøg. Også hjemme i stuen, i forsamlingshuset eller udendørs i et festtelt.

Cowboyfest

Det Vilde Vesten byder på cowboys og cowgirls, indianere og banditter, saloongæster og glædespiger. Der er derfor vide muligheder for at finde en udklædning til en western- eller cowboyfest, når dette er temaet. Menuen er også let klaret med baked beans, spejlæg og spareribs – eller helstegt pattegris, hvis det skal være lidt mere festligt.

Discofest

Det er altid sjovt at se, hvordan folk klæder sig på en discofest, og derfor er 70’ernes diskostil også et populært tema. Her er pailletter, afro-parykker, plateausko og kæmpe solbriller ikke et særsyn – og med diskomusik på anlægget og et stort dansegulv med plads til at udfolde sig, er festens underholdning sikret.

Få flere idéer til valg af tema til din næste fest via menuen. I denne kategori har vi samlet de mest populære af slagsen – men de andre byder på mange andre forslag til temafester.