Ideer til festlige indslag til julefrokosten

Julefrokosten er ofte årets helt store fest både for virksomheder og private, hvor man sammen med vennerne, familien eller kollegaerne kan fejre et godt år og have en god aften fyldt med lækker julemad, lækre drikke samt sjove festlige indslag, der kan sikre, at aftenen bliver uforglemmelig.

Til julefrokosten vælger mange især at fokusere på de festlige indslag, da underholdningsværdien skal være i top så deltagerne kan have det sjovt og få en god aften.

Yderligere så fungerer festlige indslag også som en god icebreaker, der får samtalerne ved bordene til at flyde mere frit, hvilket især kan være fordelagtigt for større virksomheder med mange ansatte.

Har i ikke fundet stedet at afholde jeres julefrokost endnu? Så tøv ikke med at gøre brug af EventButler, hvor i kan modtage 3 tilbud på jeres julefrokost fra 3 forskellige steder.

Festlige indslag, der gør julefrokosten fantastisk

Her har vi gennemgået nogle af de sjoveste festlege, som i kan bruge til jeres julefrokost. Vi har opdelt de festlige indslag i 2 kategorier:

  1. Festlige indslag ved ankomsten
  2. Festlige indslag under julefrokosten

Festlige indslag ved ankomst

Disse festlige indslag kan bruges når folk ankommer til julefrokosten og være en fantastisk måde at få folk til bords på en sjov måde.

Babybilleder

Først skal i skaffe babybilleder af de mandlige deltagere. Når de kvindelige gæster ankommer til julefrokosten bedes de alle trække et babybillede. Nu gælder det for den kvindelige gæst om at finde den mandlige gæst, der bliver vist på billedet.

Puslespil

Først laver du små puslespil, som indeholder det antal brikker som skal sidde ved hvert bord. Når gæsterne ankommer får de en puslespilsbrik. Nu skal gæsterne få lavet puslespillet og finde gæsterne med de resterende brikker som de skal sidde til bords med.

Fortæl en hemmelighed

Inden julefrokosten sender alle gæsterne en hemmelighed til værten/arrangøreren. Eksempelvis: ”Jeg er bange for mørke” eller lignende. Når gæsterne ankommer trækker de en hemmelighed og nu skal de prøve at finde ejermanden til hemmeligheden. Når man finder ejermanden sætter man sig ved samme bord.

Festlige indslag under julefrokosten

Disse festlige indslag er perfekte til at skabe god stemning under julefrokosten.

Konkurrencer

Konkurrencer er altid sjove, og ideerne til konkurrencer er mange. Eksempler er blandt andet; stoledans, ballondans, balancere en kartoffel på en ske og meget andet.

Quiz

Man kan både lave quizzer som privat og erhverv. Her kan man eventuelt lave en quiz, hvor deltagerne skal gætte ting om deres kollegaer, venner eller familiemedlemmer. Mange laver også en musikquiz eller anden form for ”tema” quiz, hvor gæsterne bliver opdelt i hold og skal være hurtigst til at gætte, hvornår sangen er udgivet eller, hvem der har skrevet sangen.

Du må ikke sige ”nej”/”ja”

Den her leg er god at lave i en time af julefrokosten og kan virkelig skabe forvirring imellem deltagerne. Legen går ud på, at du f.eks. vælger et ord som ”ja” og så må deltagerne ikke gøre brug af ordet i en time.

Det er rigtig sjovt fordi, julefrokosten går sin gang og, hvis man så kommer til at sige ordet (og det gør man ofte!) så får manen straf såsom at drikke en tår af sin øl.