Gode idéer til underholdning og aktiviteter på ældrehjemmet
Det handler om at holde kroppen og sindet i gang – særligt når man kommer på ældrehjem! Alt imens nogle er vilde med dans og musik, foretrækker andre en stille gåtur eller en hyggelig dag i køkkenet. Her på siden har vi samlet flere gode idéer til underholdning og aktiviteter, som egner sig særligt godt til ældrehjemmet!
Det behøver bestemt ikke at være kedeligt at bo på et ældrehjem – tværtimod! Med den rigtige underholdning til jul, et par gode eftermiddagsaktiviteter og kærlig omsorg flyver tiden nemlig derudaf. Hvad end du arbejder med demente eller ønsker at gøre noget helt særligt for dine nærmeste familiemedlemmer, som bor på plejehjem, finder du et hav af gode idéer og inspiration herunder.
Genopliv de gode minder – invitér de ældre til sang og dans!
Man kan aldrig blive for gammel til lidt god musik og en lækker vals. Du kan derfor være sikker på, at beboerne på ældrehjemmet vil elske en simpel koncert med musik fra deres ungdom.
Skal det være ekstra festligt, kan du invitere til bal og rydde et rum, så der er plads til en scene og dans. Bed deltagerne om at hoppe i deres fineste festtøj – de vil helt sikkert elske at genleve deres ungdom sammen med resten af hjemmets beboere og medarbejderne.
Ældre og demente, der har særlige behov eller svært ved at bevæge sig, skal selvfølgelig ikke snydes for den musikalske oplevelse. Med en interaktiv musikpude, der automatisk spiller jazz eller bossanova, når den tages op, krammes eller rystes, vil de få en mindst ligeså fængslende og bevægende oplevelse som alle andre.
Få frisk luft i ansigtet, og bevæg kroppen!
Kan du samle en gruppe af ældre, der er mere eller mindre friske, kan du tage dem med på en gåtur i et flot naturområde eller invitere dem til picnic ved et par bænke ved havet. Er det for svært og dyrt at arrangere, vil en picnic i ældrehjemmets have også kunne gøre det!
Du kan også kontakte en forening, der tager ældre med på cykeltur, eller leje et par cykler med ladvogn, som beboere og medarbejdere kan bruge sammen. De ældre og demente vil helt sikkert elske omsorgen og vinden i håret!
Brætspil og bagedage er sikre vindere på plejehjemmet!
Beboerne på ældrehjemmet ved helt sikkert, hvordan de vinder i bridge, matador eller femhundrede. Så hvorfor ikke samle dem om en hyggelig aktivitet, hvor I spiller sammen eller mod hinanden?
Får beboerne serveret mad morgen, middag og aften, vil de formentlig også elske at stå i køkkenet en eftermiddag en gang i mellem. Lad dem være med til at bage boller eller kage – de vil helt sikkert kunne lære dig og resten af pædagogerne et par gode tips og tricks.