4 idéer til en sjov udklædning til en fest, hvor du skal komme i valgfrit kostume
Hvis du er inviteret til en fest, hvor du skal klæde dig ud, er der masser af forskellige muligheder for at gøre et indtryk på gæsterne. Se her, hvordan du vælger en opfindsom udklædning, der skiller sig ud og garanteret tiltrækker opmærksomhed.
Udklædningsfester er sjove, når du selv må bestemme, hvilken udklædning du dukker op i. Det handler om at skille sig ud fra mængden med et kostume, som ikke alle har på. Hvis du mangler inspiration til, hvordan du finder på en anderledes og sjov udklædning, der med garanti vil tiltrække opmærksomhed, får du herunder en række gode bud.
#1: Rumvæsenet E.T. med ledsager
Hvis du vil klæde dig ud som noget, der garanteret ikke er mange, der har set til en udklædningsfest, er rumvæsnet E.T. et godt bud. Den er nemmere, end det måske lyder, for du skal i virkeligheden ikke klæde dig ud som E.T., men i stedet blot være hans ledsager.
Det, du gør, er at finde en gammel kasse eller en cykelkurv, hvori du sætter en bamse med et klæde omkring. Efterfølgende printer du et billede af E.T.’s hoved ud, som du klistrer på bamsen. Kassen eller kurven monterer du med remme, som du har rundt om kroppen, så du ikke er nødsaget til at bære rundt på den hele aftenen.
#2: Kim Kardashian
Kim Kardashian er blandt de mest kendte personer i hele verden. Det betyder, at de fleste er klar over, hvordan hun ser ud, hvilket kommer dig til gode – hun er nemlig let at imitere. Kardashian er kendt for at være utroligt velpolstret, hvorfor du med et par puder og en push-up nemt kan imitere hendes look.
Hvis du skal have en ledsager med til festen, kan vedkommende klæde sig ud som ægtefællen, Kanye West, eller en paparazzi, som følger hende i hælene hele aftenen. Det er en sjov og anderledes udklædning, som ikke behøver at koste alverden.
#3: En robot fra Dimension X
Hvis du ikke vil ofre så mange penge på dit kostume, kan du nemt klæde dig ud som en robot, omend det ikke er en udklædning, som ikke er set før. Det er dog en nem og simpel udklædning, som ikke koster specielt meget.
Det, du gør, er at finde nogle papkasser, som ikke længere skal bruges. Dem kan du spraymale med sølvmaling, eller du kan klistre dem ind i sølvpapir. Du tager en stor papkasse på maven, én på hovedet og et par til benene.
Hvis du har nogle rør, som eksempelvis anvendes til udsugning, kan du putte armene ind i dem, og så er dén sådan set i vinkel. Ønsker du at gå ekstra langt for at perfektionere dit kostume, kan du klistre forskellige små LED-lamper på, så du blinker som en ægte robot fra Dimension X.
#4: Barbie og Ken
Findes der noget, der er lettere at imitere end Barbie og Ken? De er blandt de mest kendte varemærker i verden, og der findes formentlig ingen, som ikke ved, hvem de to ikoniske plastikdukker er. Det gør det nemt at hoppe i et opfindsomt kostume, som næsten med garanti vil blive genkendt, så snart du og din ledsager træder ind ad døren.
Det eneste, du skal gøre, er at hoppe i en pink kjole og iføre dig alle dine lyserøde accessories. Hvis du har en blond paryk, vil det gøre underværker, da Barbie naturligvis helst skal se en smule unaturlig ud. Ken skal naturligvis iføres sig en hvid habitjakke med sorte jeans og alt det andet, der hører sig til.
Hvis du ønsker at gå hele vejen, kan du dekorere en papkasse, som er stor nok til, at din overkrop og dit hoved kan være i den. Skær et hul, så man kan se din overkrop og ansigt, og dekorér kassen, så den ligner emballagen, Barbie-dukken leveres i.