Mexicansk fest
Er du vild med Mexico? Guitarspillende mariachis, mexicanske gangstere, smukke kvinder og stærk salsa? Så har du sikkert allerede besluttet dig for at holde en mexicansk temafest.
Hvis du er ekspert i Mexico, har du måske en masse gode ideer til, hvordan din mexicanske fest skal arrangeres. Det kan også være, du tidligere har deltaget i en temafest med samme omdrejningspunkt.
Er ingen af delene tilfældet, finder du inspiration her. Vi har nemlig samlet vores bedste forslag til, hvordan du får en gennemført mexicansk fest, som du og dine gæster sent vil glemme. Dermed kan du få styr på alle festens elementer – fra pynt og mad til udklædning og underholdning.
Pynt til en Mexico temafest
Inden en mexicansk fest kan skydes i gang, skal der pyntes op, så du får den rigtige stemning. Dermed kan både du og dine gæster nemt føle jer hensat til varme og stemningsfyldte Mexico.
Klassisk pynt til en mexicansk fest er kaktusser, sombreros og maracas og der findes masser af pynt til din Mexico temafest af denne type. Fra honeycombs og guirlander til konfetti og andet bordpynt.
Derudover er den traditionelle mexicanske vævestil på stof – med masser af farvestrålende striber og geometriske mønstre – også et af kendetegnene ved Mexico. Mønstrene findes især på duge og servietter og kan være med til at skabe en autentisk stemning til enhver mexicansk fest.
Du finder masser af mexicansk pynt her.
Kostumer til en mexicansk fest
Med til en gennemført mexicansk temafest hører naturligvis også udklædning. I forhold til mange andre temafester, er Mexico som udgangspunkt nemt at finde kostumer til. Med et overskæg, en sombrero og en poncho kommer man nemlig langt.
Desuden er ingen af delene er særligt dyre og uanset om du er kvinde eller mand, kan du klæde dig ud på denne måde.
Vil du gerne gøre mere ud af udklædningen, er der dog også masser af andre muligheder. Du kan for eksempel også dukke op til en mexicansk temafest udklædt som chili, kaktus eller en lækker taco.
Find udklædning til din Mexico fest her.
Underholdning til din Mexico fest
Ofte bliver en mexicansk fest sjov af sig selv, men du kan altid gøre den endnu mere underholdende, hvis du finder på nogle aktiviteter i løbet af aftenen.
Til en mexicansk fest er det oplagt med en pinata.
En pinata er en figur i pap, som er dekoreret på den særlige pinata-facon med masser af farvestrålende silkepapirslapper. Figuren er hul, så den kan fyldes med overraskelser i form af for eksempel slik. Måden man får slikket ud på, er ved at slå pinataen i stykker. Præcis som du sikkert kender det fra fastelavn.
Der findes mange forskellige slags pinataer – fra lamaer til kaktusser. Udover at udgøre en del af underholdningen til en mexicansk fest, pynter de også flot indtil legen går i gang.
Mad til mexicansk fest
Når menuen skal vælges, er der masser af muligheder med et mexicansk tema,
Det mexicanske køkken byder nemlig på et væld af klassiske, nemme retter der bringer tankerne hen på Mexico. Det mest populære mad til mexicanske temafester er:
- Nachos
- Tacos
- Tortillas
- Fajitas
- Enchiladas
- Chili con carne
- Mexicansk lasagne
Og glem ikke hverken salsa, guacamole og masser af smeltet cheddarost ovenpå de lækre ovnretter, når du holder mexicansk temafest!
Til dessert er churros med is et nemt valg, men skal det være ekstra delikat, er den såkaldte flan også lækker. Flan er en form for vaniljebudding med karamel på toppen og en elsket dessert i det mexicanske køkken.
Mexicanske drinks
Tequila er den absolut mest klassiske form for spiritus, når det gælder Mexico. Tequila kan dog drikkes på mange andre måder end som shots og derfor sagtens mixes med lidt af hvert.
Server for eksempel Margaritas, som består af Tequila og limesaft som shakes med is og en valgfri smag i form af drinksirup. For eksempel appelsin eller jordbær. En Paloma er også en sikker vinder på drinkskortet til en mexikansk fest. Den består af tequila, grapefrugtjuice og Sprite.
Til din Mexico temafest kan du også servere Desperados, som er en særlig mexicansk tequila øl med en frisk og sødlig smag af lime. En anden klassisk mexicansk øl er Sol, som er brygget på majs i stedet for byg og humle. Begge dele fås i de fleste større supermarkeder.