Hawaii tema
Solskin, varme briser og en eksotisk stemning er indbegrebet af Hawaii. Især det sidste kan nemt bringes ind i stuen, festlokalet eller festteltet, når du skal holde fest med Hawaii tema. Især hvis du går på opdagelse online, hvor du kan finde masser at tilbehør til din Hawaii fest.
Vi har samlet de bedste bud på pynt og udstyr til din Hawaii temafest og krydret det hele med inspiration og gode ideer til, hvordan du skaber et perfekt Hawaii tema til din næste fest.
Din Hawaiifest starter med indbydelsen
Din Hawaii fest begynder allerede, når dine gæster modtager indbydelsen. Du kan derfor med fordel gøre lidt ekstra ud af denne. For eksempel ved at købe færdiglavede indbydelser formet som ananas, kokosnødder eller hawaiiblomster.
Du kan også udforme hjemmelavede flybilletter eller boarding cards til din Hawaii fest. Med afgangstidspunkt og destination.
Ønsker du at dine gæster klæder sig ud til din Hawaiifest, så husk at notere det på indbydelsen. Så er stemningen til din Hawaii tema fest sat allerede fra festens start.
Perfekt Hawaii tema pynt
Med til en Hawaii fest hører også den rigtige pynt. Klassisk for Hawaii er de smukke og farvestrålende blomster, kokospalmer og ananas. Kombineret med et farvetema i turkis, hvidt og grønt, som minder om både det azurblå hav, de smukke strande og de grønne vulkanøer.
Der findes masser af pynt og tilbehør til et Hawaii tema, som nemt skaber den rette stemning. For eksempel guirlander med ananas, palmer eller blomster.
Derudover kan du bruge alt, der bringer tankerne hen på en badeferie til at sætte den rette Hawaii stemning: Badebolde, parasoller og badedyr.
Du kan finde masser af pynt til et Hawaii tema her.
Kostumer til din Hawaii temafest
Det er nemt at klæde sig ud til en Hawaii fest, fordi der både er masser af muligheder for at gøre det simpelt og at gå all-in.
Almindeligt sommertøj i kombination med en blomsterkrans, får hurtigt tankerne hen på eksotiske Hawaii. Du kan endda overveje at placere en blomsterkrans på hver enkelt plads ved bordet. Disse er relativt billige og en sjov gave at give dine gæster med hjem, når din Hawaiifest er slut.
Et bastskørt er også klassisk hawaiiansk og tager du solbriller og solhat på – i kombination med en hawaiikrans – ser du allerede ganske eksotisk ud. Er du mand kan en storblomstret skjorte gøre det samme for dig, som et bastskørt kan for kvinder.
Du kan naturligvis også gøre endnu mere ud af udklædningen til din Hawaii temafest og anskaffe dig et kostume. Måske i form af en ananas, en palme – eller måske en pilot eller stewardesse?
Mad til Hawaii fest
Skal der ananas på pizza? Det er en evig diskussion, men hvad der derimod ikke kan diskuteres er, om der skal ananas med til en Hawaii temafest. Her er svaret nemlig entydigt ”ja”.
Generelt er mad med et eksotisk præg perfekt til en Hawaii fest. Det giver dig derfor masser af muligheder for at pifte dine livretter op, så de bliver til lækker Hawaii tema mad. Et eksotisk pift får du nemt med mango, ananas og kokos.
Klassiske retter, som i forvejen indeholder dette, er for hønsesalat på ananasring, kylling i kokossauce eller kød i sur/sød sauce. Du kan også tilsætte eksotiske elementer i form af frugt i salater til kokospanering af kødet. Det er faktisk kun dine smagsløg, der sætter grænserne.
Alle retter behøver desuden ikke tage afsæt i Hawaii, hvis du synes det er svært at finde mad, der passer til temafesten. Enkelte elementer kan sagtens give dine gæster en fornemmelse af at være på Hawaii.
Til dessert er eksotisk frugt med kokos-is – og måske Bountybarer – en oplagt idé. Bananasplit er også en klassiker, ligesom frugtsalat er det.
Gennemført Hawaii tema med de rigtige drinks
Det er svært at komme udenom Pina Colada, når du skal holde fest med Hawaii tema. Drinken indeholder nemlig de to helt centrale elementer for en eksotisk drink: Kokos og ananas.
Hvordan du laver din Pina Colada afhænger af, hvor nemt det skal være. Du kan enten mikse rom med kokosmælk og ananasjuice, men en nemmere udgave får du med rom, Malibu og ananasjuice – eventuelt tilsat et skvæt fløde eller flødeskum.
En anden populær drink, du kan servere til din Hawaii temafest, er Blue Hawaiian, som består af rom, blå curacao, ananasjuice og danskvand.
Fælles for begge drinks er i øvrigt, at de også sagtens kan laves uden alkohol.
Servér eventuelt dine drinks i en halv kokosnød med sugerør for at få det fuldendte eksotiske Hawaii festtema.
Find bordpynt, sugerør og meget mere til din Hawaii temafest lige her.