Sjovt fødselsdagsfest tema
Hvis du leder efter inspiration til et sjovt fødselsdagsfest tema til børn, er du havnet det rigtige sted. Vi har masser af gode idéer til den næste børnefødselsdag – eller temaet til lige præcis den slags børnefest, du planlægger at holde.
Der findes nemlig masser af andre anledninger til at holde en god fest: Klassefest, MGP fest eller en ”bare-fordi-fest”.
Ved hjælp af menuen kan du udforske de forskellige forslag til fødselsdagsfest temaer, der passer til børn i alle aldre. Kig gerne alle kategorierne igennem. Der er nemlig ingen der siger, man ikke kan kombinere legene fra en pirat fødselsdag med maden fra en cirkus fødselsdag.
Nemt fødselsdagsfest tema med færdiglavet tilbehør
Det er ikke alle, der har tiden eller kreativiteten til selv at skabe et unikt fødselsdagsfest tema. Derfor er det dejligt, at man mange steder kan finde færdiglavet bordpynt og service, der matcher hinanden.
Hvis du er på udkig efter tilbehør til et fødselsdagsfest tema, der skaber et gennemført og stilrent udtryk, finder du masser af fine ting i denne webshop.
Her er også færdige fødselsdagsfest tema pakker, der indeholder alt det, du har brug for, når du gerne vil dække bord og pynte op i samme stil.
Lav selv tilbehør til jeres fødselsdagsfest tema
Er du kreativ, og er selve delen med at forberede festen en del af fornøjelsen for dig og dit barn, er der masser af mulighed for selv at lave indbydelser, bordpynt og tilbehør til jeres fødselsdagsfest tema.
Vil du alligevel gøre det en lille smule nemt, kan du bestille det hele online. Så sparer du turen i den fysiske butik og kan i ro og mag finde alt det, du skal bruge, hjemme fra sofaen.
3 gode råd når du inviterer til børnefest
Når du skal planlægge jeres fødselsdagsfest, er der en række ting, det kan være fornuftigt at overveje og tage højde for. Her får du derfor 3 gode råd til en vellykket børnefest.
Invitér med god samvittighed
Det er ikke rart, når man ikke bliver inviteret med til en fødselsdag eller børnefest. Selv som voksen kan man have fornemmelsen af at blive valgt fra, hvis der ikke tikker en invitation ind, som man havde regnet med. Som barn kan det være endnu sværere.
Sørg derfor for at hele klassen bliver inviteret, eller alle drenge eller piger, hvis det er aftalen på netop jeres årgang.
Er der ikke tale om en klassefest, men i stedet en hyggefest for vennerne eller veninderne, er det en god idé ikke at dele invitationerne ud i skolen. Send dem i stedet med posten. Sørg samtidig for, at der ikke kun er nogle få børn tilbage i klassen, der ikke bliver inviteret med. Hellere invitere alle end lade 3 tilbage, som dermed kan føle sig holdt udenfor. God klassetrivsel er nemlig vigtig for alle børns hverdag – også dit eget.
Vær ude i god tid
Mange familier har travle hverdage og weekender og har ofte planer et par uger frem. Det kan derfor være svært at rykke rundt i kalenderen, hvis der med få dages varsel kommer en fødselsdagsinvitation ind ad døren.
Det betyder i mange tilfælde, at det pågældende barn må melde afbud – og i værste fald at en stor del af de andre børn må gøre det samme.
Du giver derfor dit barn den bedste fødselsdagsfest, hvis du inviterer vennerne og veninderne i god tid.
Vælg tidspunktet med omhu
En fødselsdag i hverdagen efter skoletid er ofte en god måde at få flest klassekammerater med hjem på. Holder du børnefest på denne måde, så husk dog at nogle forældre kan have svært ved at nå hjem fra arbejde for at hente børnene, hvis sluttidspunktet ligger tidligt.
Sørg derfor som udgangspunkt for, at festen først slutter på det tidspunkt SFO’en normalt lukker – medmindre børnene er gamle nok til selv at kunne cykle hjem fra festen.
Holder du fødselsdag i weekenden, så placér gerne festtidspunktet om formiddagen. Dermed lægger du ikke beslag på hele dagen for de andre forældres vedkommende.
Gå også gerne udenom ferier og helligdage, hvor mange familier i forvejen har andre planer og kan få svært ved at passe en børnefødselsdag ind.
Få flere gode råd til jeres tema fødselsdagsfest i denne artikel.